Nye, friske ungdomspodcasts fra DR Lyd

Foto: Vært: Line Kirsten / Jannick Boerlum / DR

DR Lyd udsender løbende en række nye podcasts, der især skal henvende sig til de unge. – DR skal være relevante og vedkommende for så mange unge som muligt, siger podcastredaktør.

Podcasting er braget gennem lydmuren i de seneste år, og nu opruster Danmarks Radio på ungeområdet, med en række udsendelser, der skal tale ind i en genkendelig, dansk virkelighed. Sådan siger DR’s podcastredaktør Tine Godsk Hansen i en pressemeddelelse fra DR.

Venner, tabu og fællesskab

En af de nye podcastserier er Venner – med Kristine Sloth.

Sloth er bl.a. forfatter og youtuber, der i en årerække har sat fokus på tabubelagte emner. I programmet har Sloth besøg af skiftende medværter, og sammen undersøger de vigtigheden af sociale relationer. Premiere d. 8. marts.

LÆS OGSÅ: Derfor kæmper vi! 3 øjenåbnende doku-podcasts til din kampdag

Derudover bliver DR-ungdomsradioprogram Tværs relanceret i et nyt format. Programmet har fået ny vært, og Line Kirsten Nikolajsen, der tidligere har lavet Tabu og Line Kirsten Giftekniv, har fået æren af at løfte arven fra det legendariske program, der første gang havde premiere i 1972.

Sæsonpremiere d. 14. marts.

Sex, mystik og historie

DR’s nye historieprogram Bakspejl får også en anden sæson. Værten Martin Grønne står på spring med fortællinger om nyere tids mest skelsættende begivenheder. I den nye sæson besøger programmet bl.a. Tjernobyl, og dykker ned i rockerdrabet på Henning Norbert Knudsen, der også var kendt som Makrel. Sæsonpremiere d. 8. marts.

LÆS OGSÅ: Verdens værste år: Måske var 2020 ikke det værste år …

Det fremadstormende DR-talent Anna Lin, der tidligere stod foran kameraet i Ultra Nyt, og senest som vært for MGP og snart Kender du typen?, vil være bag mikrofonen på programmet Soft Spot, hvor hun sammen med medværten Amanda Wendel sætter spot på sex.

Premiere til april.

Sidst, men absolut ikke mindst, står DR Lyd bag produktionen af fiktionsserien Eksorcisten på Ærø. En mor dør i en brand, mens barnepigen og den 5-årige datter slipper ud. Men der er noget mystisk på færde, og snart stiller spørgsmålene sig i kø.

Premiere til sommer.

LÆS OGSÅ: Terapi i ørerne: Tre gode psykologi-podcasts, der får dig igennem lockdown

LÆS OGSÅ: Hvad foregår der? 5 nyhedspodcasts, der holder dig opdateret

LÆS OGSÅ: Den Korte CoronAvis fortsætter Kirsten Birgits gode arbejde

Total
1
Shares
Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You May Also Like