Månedens tip: Gode podcasts til film- og serieentusiaster

Han Duo podcast cover
Han Duo / Foto: Podtail

Filmiske virkemidler, specielle scener og interessante karakterer er, hvad mange film- og seriefans elsker at nørde i.

Her får du månedens tip på podcasts til en god film- og seriesnak. Vi vil anbefale dig at lytte til henholdsvis Han Duo og Dansk Film Podcast, hvis du er film- eller serieentusiast. For begge podcasts gælder det, at de går i detaljerne med nye aktuelle værker og gamle klassikere.

En god duo og mange meninger

Han Duo er en dansk podcast med værterne Elias Elliot og Jacob Ege Hinchely, som sammen diskuterer film, tv-serier og spil. De udgiver en episode hver anden uge, og har gjort dette siden 2014. Så de erfarende herrer har mere end 240 episoder ude, hvilket i den grad vidner om podcastens eksistensberettigelse.

De to værter er en god duo og har begge stor viden og entusiasme inde for denne medieverden. De er ikke bange for at sige deres meninger, og det er både positive og negative perspektiver, vi får på de enkelte film og serier. Der er en gejst i deres stemmer, som er rigtig frisk og opvækkende, og man bliver hurtigt opslugt af deres debatter.

LÆS OGSÅ: 3 podcasts, du skal lytte til på Podimo i maj

Så kan det måske være, at man ikke er enig i deres meninger, når de diskuterer din favorit skuespiller eller yndlingsfilm. Men det debatten kan, er at give et nuanceret billede og flere vinkler på en film, serie, koncept, storyline, karakter eller lignende.

Formater til enhver smag

I episoderne introduceres værkerne med små lydudsnit fra den pågældende film eller serie. Det pepper bare den normale lytteoplevelse lidt op, og sætter rammerne for, hvad man skal til at høre om.

Deres episoder har således også forskellige formater, så der kan findes noget til enhver smag. Det kan være de almindelige episoder, hvor flere værker bliver diskuteret. Disse varer mellem cirka en og to timer.

LÆS OGSÅ: Drive Studios skal lave afslørende dokumentarserier til Podimo

Podcasten har også retroepisoder, der spænder helt op til fire timer. Her er det eksempelvis filmtrilogier, der bliver gennemgået, såsom den originale Star Wars trilogi og Tilbage til fremtiden. Dog har de også udgivet nogle miniepisoder, hvor bare ét værk bliver anmeldt. Disse kan du med fordel lytte til, hvis du foretrækker podcastafsnit på omkring 30 minutter.

Han Duo er en gennemarbejdet og velproduceret podcast, der giver mange perspektiver på især aktuelle film og serier. De engagerede værter har meget på hjerte, og det kan godt blive ekstra interessant at lytte med for den enkelte film- og serieentusiast. Den er helt klart værd at give et lyt.

Dansk Film Podcast – kærlighed til det danske

Dansk film podcast
Foto: Dansk film podcast

Kærligheden til dansk film og serier udtrykkes i denne podcast, når værterne Thomas Sode og Danni Jørgensen går i dybden med de største danske værker, filminstruktører og skuespillere. Så hvis du elsker danske film og serier, kan du med fordel give denne podcast et lyt.

Episoderne kan vare helt op til et par timer, men det gør slet ikke noget, for det er en rigtig god oplevelse at lytte med. Det eneste ærgerlige er faktisk, at der ikke er flere episoder end, der er. Dog bliver der rigeligt at tage fat i for de to værter og man kan garantere, at det bliver fornøjeligt.

Indholdsrig film og seriesnak

Episoderne bliver desværre ikke delt på faste dage, men det er meget sjovt at gå tilbage i podcasten og finde episoder om genkendelige danske klassikere. I alle afsnit kan man opleve sjove insides og fortællinger, man måske ikke har hørt før.

Podcastepisoderne går helt tilbage til 2016, hvor det første afsnit omhandlede den danske Olsen Banden og det er jo lige noget, der kan få danske filmfans til at trække på smilebåndet. Værterne formår virkelig at producere nogle gode og gennemarbejdede episoder, der kan vække nostalgiske følelser for mange.

LÆS OGSÅ: 5 gode podcasts du bør høre, som du (måske) aldrig har hørt om

Dansk Film Podcast giver spændende baggrundsviden og sætter rammerne for en rigtig god hyggesnak om danske film og serier. Du kan både høre fra Ove Sprogøes søn Henning, når de i studiet taler om Olsen Banden. TV-julekalenderens historie er også et emne, der bliver berørt, hvor de går helt tilbage til 1962. Desuden kan du også høre fra folkene bag den kendte tv-serie Badehotellet.

De to nævnte podcasts giver en masse viden om film og serier, og det er spændende at lytte til alle de forskellige vinkler og meninger om kendte værker. Perfekt til dig der elsker at nørde film og serier.

LÆS OGSÅ: Anmeldelse: ‘Mørkeland’ er tilbage i samme stærke format

LÆS OGSÅ: Månedens tip: Podcasts om personlige fortællinger

Total
1
Shares
Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You May Also Like