Månedens tip: Gode podcasts om historie

Onde anna podcast
Onde Anna / Foto: DR

Har du lyst til at fordybe dig i verdenshistorien? Månedens tip åbner døren op for historiske hændelser, du måske aldrig har hørt om før.

I denne omgang af “månedens tip” bevæger vi os hen i det historiske hjørne, hvor gamle fortællinger får liv igen. Disse anbefalinger afstøver fortidens begivenheder og berører alt fra hekseri til nationale spændinger.

Som lytter får du mulighed for at skrue tiden tilbage og opleve verden gennem historiske briller, mens du nyder en fantastisk lytteroplevelse. Vi har samlet tre podcastsanbefalinger, så du kan udforske det historiske univers.

Onde Anna

Onde anna podcast
Onde Anna / Foto: DR

I Køge kirke hænger et portræt af en kvinde ved navn Anna Barskiær, som hyldes for at have udrenset trolddom i byen. Men bagom portrættet gemmer sig en anden historie.

Podcasten Onde Anna undersøger Køge Huskors, da 15 kvinder blev brændt levende på et bål i 1600-tallet. De blev anklaget for djævelskab af Barskiær, efter hun begyndte at opleve satanistiske spektakler i sit hjem. Men hvorfor blev 15 kvinder dræbt på grund af én kvindes påstande?

LÆS OGSÅ: 3 podcasts, du skal lytte til på Podimo i juli

I løbet af fem episoder forsøger podcasten at portrættere Barskiær igennem gamle skrifter for at besvare det store spørgsmål. Afsnit efter afsnit udfoldes historien om, hvordan hun kunne skabe uro i et lokalsamfund, der resulterede i 15 dødsfald, som kvinde i 1600-tallet. Derudover går podcasten ligeledes i de dræbte kvinders fodspor for at formidle ofrenes skæbnefortællinger.

Som lytter kommer man bagom brændingerne på Galgebakken i Køge, da flere kvinder skulle lide under tidens overtro. Endvidere byder Onde Anna på en spændende historiefortælling med en velovervejet tilrettelæggelse og fantastiske fortælleevner. Podcasten formidler hvert et hjørne af heksebrænderi i Danmark, der stadig bliver hyldet rundt om i landet den dag i dag.

Du kan lytte til Onde Anna på Apple Podcast, Spotify, Podimo og DR-LYDs hjemmeside.

Tys tys, vi er tyske

Tys tys vi er tyske podcast
Tys Tys, vi er tyske / Foto: Podtail

I 1920 blev Sønderjylland genforenet med Danmark, efter Tyskland tabte første verdenskrig. Men selvom begivenheden skulle fejres, skabte genforeningen også konflikt mellem sønderjyder og tyskere. I Tys tys, vi er tyske fortæller generationen, som levede under tysk regime, sine personlige beretninger om genforeningens grimme sider.

Hver episode går i dybden med, hvordan det var at forene sig med danskheden, når man havde et tysk sind. Dem, som havde svært ved at konvertere til den danske kultur, oplevede et kollektivt had, der bragte skam til deres kulturelle baggrund. Men for at opnå en fredfyldt tilværelse måtte tyskerne vende deres familiehistorie ryggen, så de ikke viste medhold til den forkerte side.

LÆS OGSÅ: Derfor elsker vi podcasts om den kriminelle underverden

Tys tys, vi er tyske formidler et tidspunkt i dansk historie, hvor tysksindet børn blev fravalgt af Danmarks befolkning, fordi deres forgængere kæmpede i nazismens tegn. Med komplicerede tilhørsforhold og en ufrivillig baggrund, havde de tysksindede familier ikke andet valg end at liste skamfuldt rundt på dansk jord.

Du kan lytte til Tys tys, vi er tyske på Apple Podcast, Podtail, Spotify, Podimo og DR-LYDs hjemmeside.

Third Ear

Hvis du er en øvet podcastlytter, har du sikkert allerede hørt om Third Ear. Men hvis ikke er denne liste dit tegn til at tjekke lydproducentens podcasts ud. Third Ear er kendt for populære fortællinger som Kvinden med den tunge kuffert og Robert og thetanerne. Men den byder på flere historier med over 80 episoder i produktionslommen.

LÆS OGSÅ: Top 5: Vi Elsker Podcasts favoritter i 2022 (indtil videre)

Herunder har podcasten formidlet episoder om Danmarks nationale stolthed, Guldhornene, samt historiske spionsager fra de københavnske gader. Ligeledes har nyere historiske sager, som æggetyveri i 80’erne, også fået en plads i rampelyset.

Som lytter kan man opleve et levende lydunivers med professionelle prologer og grafiske beskrivelser, mens man bliver suget tilbage i tiden. Endvidere er Third Ear en varm anbefaling til lytteren, som gerne vil et par spadestik dybere ned i verdenshistorien end før. Med podcastseriens sans for underholdning er det umuligt ikke at komme i et historisk humør, mens lysten til fortidens fortællinger opstår.

Du kan lytte til Third Ear på Apple Podcast, Spotify, og Podimo.

LÆS OGSÅ: Sommerferieguide: De mest populære podcasts på Podimo lige nu

LÆS OGSÅ: Månedens tip: Gode samtalepodcasts

Total
2
Shares
Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You May Also Like