Fantastisk nyt: Beverly Hills’ univers åbner igen: ‘Besat af Beverly’

Besat af Beverly

Husker du verdens første ungdomsserie? Den er her stadig, og nu også på en ny platform.

30 år er gået, siden første sæson af Beverly Hills 90210 rullede over danskernes tv-skærme.

Selvom det efterhånden er ved at være nogle år siden, har serien stadig fans verden over. Jon Fiala Bjerre og Louise Hagemann, som begge er store fans af den populære serie, mener, at den stadig er relevant for nutidens unge.

Det er blandt andet derfor, de sammen har lavet podcasten Besat af Beverly, der dykker ned i hver enkelt episode, og derfra både taler om nostalgi, men også ser på serien med friske og nutidsrelevante øjne.

Værten Jon Fiala Bjerre beskriver serien som vigtig for vor tids problematikker.

Beverly behandler nogle helt grundlæggende og store temaer som Metoo, ligestilling, racisme og voldtægt, der aldrig bliver irrelevante at tale om,” forklarer han.

Den anden vært Louise Hagemann mener, at serien har været med til at lægge stien for mange unge. Samtidig mener hun, at Beverly er noget vi er, og vi skal være stolte af, at serien har været dyrket så meget herhjemme.

“Det er den dedikation og kærlighed, vi dyrker i podcasten, når vi genbesøger dette stykke tv-historie, der har været med til at forme både vores og mange andres ungdom”.

Kærlighed til 90210

Beverly Hills er, som tidligere nævnt, den første ungdomsserie nogensinde, og er derfor beskrevet af værterne som alle ungdomseriers moder, og de mener derfor, den skal have en masse kærlighed og påskønnelse.

Danmark var i ’92 først på markedet til at købe serien, og det kan roligt siges at have været en succes lige fra første episode. Over 1 million danskere så nemlig med fra start. 

Podcasten Besat af Beverly sender en masse kærlighed og sætter en masse nye vinkler på ungdomsseriernes darling. 

Indtil videre er der 10 episoder af Besat af Beverly, og den kan streames, hvor du hører podcast.

LÆS OGSÅ: 5 film og serier vi savner gode podcasts om

LÆS OGSÅ: 5 oversete og absolut anbefalelsesværdige podcasts lige nu

LÆS OGSÅ: Anmeldelse: ‘I stolen hos Henri’: Fra Kesi og Kidds fest på Bornholm til Nagieb Khajas tid som gidslel hos Taliban

Total
18
Shares
Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You May Also Like