Anmeldelse: ‘Præsten fra helvede’ kan måle sig med de bedste fra det store udland

Cover til podcasten Præsten fra helvede
Præsten fra helvede / Foto: Ekstra Bladet

Podcasten ‘Præsten fra helvede’ lader dig komme tæt på et af landets mest grusomme sager om kvindedrab.

Ekstra Bladet viser sig fra sin stærke side med denne true crime podcast, som i den grad fanger lytteren. Læs hele vores anmeldelse af Præsten fra helvede herunder.

Sagen kort fortalt

Den 43-årige Maria From Jakobsen, der er mor til to, forsvinder en oktober morgen i 2020. Venner, familie og politi leder i flere uger efter Maria, men hendes forsvinden peger hurtigt på en forbrydelse, hvor gerningsmanden skal findes blandt hendes nærmeste.

Med hunde, der er specialtrænede, leder politiet i adskillige områder i Nordsjælland efter Maria From Jakobsen. Skove gennemsøges, Roskilde Fjord afsøges og krematorier undersøges.

LÆS OGSÅ: Hvis du kan lide serier som ´Mindhunter´ og ´Making a Murderer´, vil du elske disse 3 podcasts

Samtidig øges mistanken mod hendes mand, Thomas Gotthard, som bruger præstekjolen til at holde tand for tunge. Det bliver tydeligt, at alt ikke er som det ser ud i det lille rækkehus.

Politiets net strammes

Politiet mangler stadig det afgørende spor i sagen om Maria From Jakobsen. Men de ved mere og mere om Thomas Gotthards færden i tiden omkring kvindens forsvinden. De efterlyser vidner, der har set ham med en stor blå fodertønde. Den er så stor, at der kan være et menneske i den.

En tidlig sommerdag tager sagen en afgørende drejning, da den tavse sognepræst efter syv måneder bag tremmer pludselig tager bladet fra munden.

LÆS OGSÅ: Fascinerende fortællinger fra fortiden: 6 heftige historiepodcasts

Maria From Jakobsens jordiske rester er fundet. Forude venter en 16 dage lang retssag. Men så tager Thomas Gotthard en beslutning.

I starten af juni sætter sognepræsten sig ned i Holbæk Arrest med papir og kuglepen foran sig. Han begynder at skrive et brev, som Maria From Jakobsens forældre senere får overrakt: ’Mandag den 26. oktober om morgenen slog jeg Maria ihjel…’

Sympatisk vinkel

Podcasten Præsten fra helvede skal have stor ros for, at agere hensynsfuldt og med respekt for Maria From Jakobsen og hendes efterladte. Hvor jeg nogle gange kan synes, at Ekstra Bladet har det med at gå for tæt på, synes jeg, de balancerer rigtig fint med denne podcast.

LÆS OGSÅ: Anmeldelse: ´Mord i kultureliten´ sætter fokus på sorg i et elitært miljø

Det der får mig til at synes dette er podcastens fokus på Maria, hendes familie. Marias forældre bliver særligt hørt. Forældrene er ganske tydeligt af samme holdning, da de åbent deltager i samtalen med journalisterne.

Det er også forfriskende at høre, hvordan journalisterne ikke kan holde deres egne følelser af afsky og afmagt tilbage overfor Peter Gotthard i forbindelse med retssagen. Det, at de fælles børn kun ganske kort bliver nævnt, men ikke er en del af podcasten, synes jeg også vældig godt om.

Det kunne en præst aldrig gøre

Podcastens titel og hele emnet er ikke blot clickbait. Det er enormt fængende og næsten ærefrygtindgydende at forestille sig en præst gøre noget så bestialsk, og så endda mod sin egen hustru.

Da vi lærer hans årsag at kende, bliver det hele absurd.

LÆS OGSÅ: Top 5: De bedste true crime podcasts, der stjæler din nattesøvn

For vi har en kultur her i landet, som måske ikke er anser præster for at være hellige, men i det mindste forventer vi, at de er moralske mennesker. Mennesker, der forsøger at gøre deres bedste.

Derfor tror jeg også denne sag har været så berømt, selvom det er forfærdeligt, det der skete. Fordi en præst gik så langt over grænsen. Fordi han i flere uger gemte sig bag sit embede og andre menneskers forventning om, hvad en præst gør og ikke gør.

Internationalt niveau

Alt i alt er Præsten fra Helvede en podcast i meget høj kvalitet. Jeg er vild med true crime og lytter til mange forskellige. Jeg vil sige, at denne danske udgave sagtens kan måle sig med de bedste fra det store udland.

Der er ingen tvivl om, at den voldsomme forbrydelse i sig selv vil tiltrække en del lyttere. Og hvis du er vant til at bruge din tid på de store amerikanske podcasts, så vil du bestemt ikke blive skuffet.

Min eneste kritik er, at der kun er fire afstnit.

Info om ‘Præsten fra Helvede’

  • Genre: True Crime
  • Streamingtjeneste: Ekstra Bladet
  • Længde: 4 afsnit på omtrent 30 minutter
  • Skabere: Mette Pedersen, Christina Ehrenskjöld og Camilla Marie Nielsen
  • Dansk premieredato: 26. oktober 2021

LÆS OGSÅ: Sport podcasts flytter ind hos Viaplay

LÆS OGSÅ: Anmeldelse: ´112 for knuste hjerter´er en god podcast, men et mættet koncept

Total
13
Shares
Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You May Also Like