Anmeldelse: ‘Fodbold var bedre i 90’erne’ er kæmpemæssig fodboldnostalgi

Fodbold podcast
Fodbold var bedre i 90’erne. Foto: Podimo

1990’erne var på mange måder et fantastisk årti. ’Fodbold var bedre i 90’erne’ er en ren tour de force gennem årtiets fodboldhistorie – både på den danske og internationale arena.

Podcasten Fodbold var bedre i 90’erne har en klar mission. Den vil overbevise dig som lytter om, at fodbold i 90’erne bare var bedre. Om den kan lykkes med projektet vil jeg være op til dig som lytter. For mig selv kan jeg kun sige, at 90’erne da helt sikkert var et årti med en masse unik fodbold og store legender.

Jeg indrømmer, at jeg nok ikke lige er i kernemålgruppen for podcasten. Jeg kender fodbold, men ikke mere end det. Min viden kommer til kort i denne podcast.

Fantastisk nørderi

Selv om min viden og interesse for fodbold i 90’erne er temmelig begrænset, kan jeg sagtens anerkende den store mængde af viden, der er samlet i podcasten. Det er en podcast fyldt med passion for fodbold.

De tre værter Sebastian Stanbury, Thomas Pyndt og Karsten Krogh ved ALT om fodbold, ikke bare den fra 90’erne. De smider om sig med resultater, spillertrupper og målscorer, der nu ligger 30 år tilbage i tiden.

Podcasten er ikke bare en hyggepodcast, men en podcast fyldt med analyser og historiefortælling om den største sport i verden. De diskuterer den bedste spillertrup i 90’erne, den bedste midtbane og hvilket danske klubhold, der var det bedste.

Det er ikke kun 90’erne

Selv om de fleste historier i podcasten handler om fodbold i 90’erne, kan de tre værter ikke dy sig for også at trække tråde til både fremtid og fortid. Selv om man ikke helt har interessen for fodbold i 90’erne, kan man stadig følge med.

Mest af alt er Fodbold var bedre i 90’erne en kæmpe nostalgitur i fodboldens verden. I det faste element ’Europa Cup-rouletten’ kommer de ikke uden om sæsoner, der ligger uden for 90’erne, men de formår stadig at trække tråde til det legendariske årti.

Foruden de gode resultater og kampe, er 90’erne fyldt med legendariske spillere, som de fleste har kendskab til. Navne som David Beckham, Peter Schmeichel, Diego Simeone, Rivaldo og mange flere. Derfor er mange af historierne også på sin vis lidt velkendte.

En god optakt til kampen

Podcasten er perfekt som en optakt til en fodboldaften. Den kan lede til diskussioner om, hvorvidt man er enige i holdningerne i podcasten. Hvornår har du sidst overvejet, hvilken fodboldspiller der er mest 90’er? Der er sikkert mange holdninger til det spørgsmål.

Jeg er overbevist om, at store fodboldentusiaster og fans vil anerkende denne podcast og have egne holdninger til diskussionerne. Den er derfor helt perfekt til sit kernepublikum. Omend jeg ikke selv er blevet helt omvendt, følte jeg mig godt underholdt undervejs og blev imponeret af de mange fodboldhistorier fra 90’erne. Det kan bestemt også noget.

Fakta om ‘Fodbold var bedre i 90’erne’:

  • Vært: Sebastian Stanbury, Thomas Pyndt & Karsten Krogh
  • Varighed: ca. 60 minutter
  • Land: Danmark
  • Producent: Podimo x Mediano
  • Streamingtjeneste: Podimo

LÆS OGSÅ: 5 podcast du bør høre, hvis du elsker film og serier

LÆS OGSÅ: 3 podcasts, du skal lytte til på Podimo i september

Total
9
Shares
Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You May Also Like