Anmeldelse: Der er plads til forbedringer i ‘Mens vi strikker’

Cover af podcasten Mens vi strikker
Foto: Mens vi strikker/Podimo

Mens vi strikker har et hyggeligt koncept, som burde bringe lysten frem til at få pindende i gang. Dog har podcasten en del at arbejde på.

Mens vi strikker på Podimo er en digital strikkeklub, som har et ønske om at være relevant for enhver strikker.

Værterne Ditte Hansen, Christiane Gjellerup Koch og Trine Gadeberg tager pindende frem i fællesskab, hvor de i hver episode dykker ned i et nyt emne. De taler om alt fra fordomme til digital afhængighed, mens fingrene strikker afsted.

På trods af podcastens fine koncept er udførelsen ikke til punkt og prikke.

Lidt for meget af det gode

Som lytter kan man godt mærke kvindernes engagement for podcasten, hvilket giver en lyst til at give Mens vi strikker en ekstra chance. Dette er på trods af, at man allerede tabte pusten lidt ved første episode på baggrund af mængden af indslag i et afsnit.

LÆS OGSÅ: De bedste podcasts i 2021

Podcastens format starter med en præsentation af kvinderne, hvor de blandt andet taler om, hvad de drikker i dag, samt hvad de strikker. Derefter kommer vi ind på dagens emne, som kan være alt mellem himmel og jord. Dernæst tager vi det kvinderne kalder for ”runden”, hvor vi langsomt bevæger os mod dagens strikkeemne. Sidst, men ikke mindst, kommer det historiske indslag.

Selvom podcastens fundament bygger på rå venindehygge, kan man som lytter godt slå lidt fra. Der sker simpelthen for meget på én gang, hvilket gør, at podcastens format føles langtrukken.

Dette er en kæmpe faktor for, at man ikke afspiller næste episode. Især fordi alle indslag er proppet ind i en episode med varighed på 40 minutter. Dette resulterer i, at hvert indslag virker overflødigt.

LÆS OGSÅ: Top 5: Podcasts du kan lytte til i en travl hverdag

Det kan virke som om, værterne har været bange for, at deres dialoger ikke er nok for lytteren, hvilket er ærgerligt, fordi det nærmest er dét, jeg finder mest underholdende. Ideen med konceptet er god nok, men der skal arbejdes med nogle elementer før, jeg kommer tilbage.

Kaotisk hygge

Jeg må indrømme, at jeg sukkede lidt, da jeg lyttede til en episode af Mens vi strikker, fordi jeg så, at der stadig var over 20 minutter tilbage. På trods af at kvinderne er en god click-mix af personligheder, bliver lytteren tabt af kaotiske dialoger.

Mens vi strikker har tendens til at køre ud på en masse sidespor, hvilket gør det svært at nyde hyggen, kvinderne ellers præsterer. Dette skyldes mængden af indslag i afsnittet, der får dialogerne til at blive en smule rodede, hvor forskellige pointer ikke bliver afrundet.

LÆS OGSÅ: Anmeldelse: De Mystiske Dyr er en underholdende podcast for personer i alle aldre

Som én der har lyttet til en del podcasts, ser jeg det som klassiske begynderfejl, hvor noget af dialogen går tabt. Dette gør, at en episode føles som en historie, en ven fortæller, hvor man nok skulle have været der, for at forstå det sjove ved den, hvilket er ærgerligt. Især fordi man som lytter kan mærke, at værterne virkelig hygger sig med podcasten.

Det underholdende element bliver tabt i kaos, dog er det heldigvis en nem opgave at løse, da det er et spørgsmål struktur.

Appellerer ikke til alle

Mens vi strikker repræsenterer, hvilken hygge der kan være i at strikke i fællesskab. Dog appellerer podcasten ikke til alle. Selvfølgelig er målgruppen dem, som kender frustrationen ved at tabe en maske, men hvis man befinder sig i det yngre segment, kan det være en udfordring at følge med.

Værterne er alle sammen en bunke friske kvinder, der er sidst i 40’erne, hvilket gør det svært som yngre strikker at forstå deres refleksioner på de forskellige emner, de italesætter. Podcasten kan derfor virke en smule kedelig, hvilket resulterer i, at den ikke bliver en fast implementering, når garnet skal i brug.

LÆS OGSÅ: Du kan lige nå det: Knud Romer og Lise Benthin Præstgaards podcastjulekalender tæller ned til smerternes fest

Selvom jeg selv strikker, tror jeg ikke umiddelbart, jeg finder pindende frem og trykker afspil på Mens vi strikker. På det punkt rammer den ikke alle på trods af, at strik er den store fælles interesse.

Som podcasten er nu, kan den helt klart anbefales til den ældre strikker, som vil kunne forstå de fantastiske kvinders livsrefleksioner. Mens vi strikker har altså potentiale for at være ekstremt underholdende, men værterne skal lige arbejde med nogle elementer først.

Fakta om Mens vi strikker

  • Forfatter: Ditte Hansen, Christiane Gjerllerup Koch og Trine Gadeberg
  • Antal episoder:  77 episoder
  • Varighed: 40-60 minutter
  • Land: Danmark
  • Dansk streamingtjeneste: Podimo

LÆS OGSÅ: Fra hygge i strikkeskuret til samfundets mørkeste afkroge: De nyeste og mest populære podcasts på Podimo

LÆS OGSÅ: Anmeldelse: ‘Jeg overlevede’ giver stof til eftertanke

Total
1
Shares
Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You May Also Like