Anmeldelse: ‘Curlingklubben’ giver et tiltrængt smil på læben

Curlingklubben cover
Curlingklubben / Foto: Podimo

Podcasten ‘Curlingklubben’ fremtoner verdens nyheder i en satirisk tone, der giver lytteren et pusterum væk fra hverdagens travlhed.

Siden 2019 har P3’s radioprogram Curlingklubben tilegnet sig en plads på hitlisterne med deres satiriske og simple podcastpræmis. Og når man hører podcasten i dag, så er dens popularitet ingen undren.

Fem dage om ugen diskuterer radioværterne, Maria Fantino og Christian Bonde, verdens tilstand på et globalt og privat plan, mens de beriger lyttere med underholdende øjeblikke. Med værternes humor og unikke sans for underholdning, beviser Curlingklubben, hvorfor den er én af de førende podcast i Danmark.

En fantastisk lytteroplevelse

Hvis du er en trofast podcastlytter eller bare har en facebookprofil, så er det nok ikke første gang, du hører om Curlingklubben. Podcasten er efterhånden et så fast inventar på internettet, at den er svær at undgå på sin vej. Men heldigvis er Curlingklubben ikke en podcast, du skal forsøge at undvige, da du så vil gå glip af en god oplevelse.

I løbet af en episode kan man som lytter forvente at opleve et dagligt verdensbillede i en satirisk tone, hvor værterne taler om alt mellem himmel og jord. Heriblandt har det morsomme makkerpar allerede talt om dronning Elizabeths vilde dødsrute, inflationens hverdagskonsekvenser og ikke mindst Søren Papes kærlighedskrise.

LÆS OGSÅ: Anmeldelse: ’Tiden’ kan med fordel være din nye nyhedspodcast

For hvert emne de taler om, medfører det undrende spørgsmål, som værterne ringer til lyttere i håb om at få svar på. Selve sammenblandingen af værternes reflekterende nysgerrighed og lytternes livserfaringer, resulterer i friske dialoger, der supplerer perfekt til podcastens sjove sider. Det er fantastisk underholdning, der understreger, hvor simpelt det kan være at holde lytteren ved høretelefonerne.

Værterne er heller ikke er blege for at tilføje deres personlige præg til podcasten. I hvert afsnit inviterer Fantino og Bonde lytteren ind i deres privatsfærer, hvor de fortæller om mærkværdige hændelser, de fornyelig har oplevet.

For eksempel blev Fantino indblandet i et britisk drama, efter hun modtog en besked på instagram fra en utilfreds, fremmed kvinde. Fantinos oplevelse medførte, at værterne gik i dybden med kvindens besked med supplerende ekspertviden, hvilket resulterede i en morsom lytteroplevelse.

De private historier bidrager til podcastens jordnærhed, hvilket er én af grundene til, at jeg vender tilbage hver uge. I forlængelse af det skal værterne have en kæmpe klapsalve for at ofre sit privatliv, da deres åbenhed bidrager til, hvorfor Curlingklubben stadig er så populær.

Uundværlige værter

Det er ingen overraskelse, at Fantino og Bonde er en stor del af podcastens succes. For det første skaber værternes venskabelige jargon en frisk stemning, man sjældent får mulighed for at opleve. Som lytter kan du mærke, at makkerparret har kendt hinanden i mange år, hvilket skaber et helt specielt samspil. Deres dynamik skinner igennem, mens de fortæller om, hvad verden har at bringe med sig.

Men lige så vel som værterne er bedste venner, kan de også være hinandens hårdeste kritikere. Der går ikke langt tid fra, at man klikker på afspil til, at de på venskabeligvis skændes. Disse øjeblikke er noget af det bedste fra Curlingklubben, da værternes diskussioner har samme tone som ’ananas-på-pizza’ debatten. Der diskuteres med en passion over ligegyldige ting, hvilket får mig til at grine hver gang.

LÆS OGSÅ: Guide: De 5 mest populære podcasts i Danmark lige nu

For det andet er jeg imponeret over, hvordan værterne kan være så morsomme i 45 minutter, mens de laver liveradio. Især når man tænker over, at Fantino og Bonde kun har deres stemmer og humor i baglommen med på arbejde hver dag. Det eneste, som supplerer værternes dialoger, er stemningssættende baggrundsmusik, hvilket viser sig som rigeligt.

Samtidig træder værterne næsten aldrig forkert, og hvis de gør, så udnytter de det til deres bedste fordel. Det kræver et specielt talent at underholde tusindvis af lyttere fem dage om ugen, uden at levere et skuffende afsnit med tåkrummende øjeblikke. Curlingklubben ved præcis, hvad de laver, hvilket værterne skal have stor ros for.

En varm anbefaling herfra

Hvis du ikke har tjekket Curlingklubben ud endnu, så gør dig selv en tjeneste og lyt til podcasten. Især hvis du, ligesom mange andre, føler dig begravet i hverdagens surhed. Med værternes sjove humor og friske tanker, kan lytteren få en opkvikkende oplevelse, når hverdagens bekymringer kommer for tæt på.

I 45 minutter kan man få en pause fra verdens modvind, mens man bliver draget af værternes hungrende nysgerrighed og sjove livsreflektioner. På sin vis er Curlingklubben det perfekte supplement til hverdagens langdrag. Oven i det er der aldrig et afsnit, som er ens, så hvis man er en ny lytter, er der masser af indhold at tage fat i.

Podcasten leverer næsten dagligt frisk underholdning igennem en simpel podcastpræmis, få kan gøre på samme måde. Af ovenstående grunde giver jeg P3’s perlepodcast Curlingklubben 6 ud af 6 hjerter, da værterne og produktionstemaet bag har skabt en fed oplevelse. Som lytter ser jeg frem til podcasten hver dag, fordi jeg ved, at Curlingklubben med garanti får smilet frem hos mig.

Fakta om ‘Curlingklubben’

  • Værter: Christian Bonde og Maria Fantino
  • Antal afsnit: ca. 500
  • Varighed: ca. 45 minutter
  • Land: Danmark
  • Danske streamingtjenester: Apple Podcast, Spotify, Podimo og dr.dk

LÆS OGSÅ: Kom tæt på ‘Familien fra Bryggen’-par i den nye podcast ‘Geggo og Cengiz – Helt Ærligt’

LÆS OGSÅ: De vildeste podcasts om seriemordere

Total
4
Shares
Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You May Also Like