Anmeldelse: ´112 for knuste hjerter´er en god podcast, men et mættet koncept

Knust hjerte figur
Foto: Dreamstime

112 for knuste hjerter taler om kærestesorger, som de fleste nok kender til og har prøvet før. Dog bliver den umiddelbart ikke en del af hverdagens podcasts.

Der er kærlighed i luften, men det er ikke sikkert, at det ender godt for alle. Og dét er præcis, hvad podcasten 112 for knuste hjerter handler om.

Værten Maria Jencel kalder podcasten for en ”kærlighedsambulance”, som er for dem, der har forsøgt med kærligheden uden held. Hver uge inviterer Jencel kendte danskere ind i studiet for at høre om deres kærlighedsliv og knuste hjerter.

LÆS OGSÅ: 5 podcasts, du skal høre i november

112 for knuste hjerter er en god podcast, dog bliver den nok ikke foreløbig en del af lytterens faste ugentlige podcasts. Læs mere om hvorfor i vores anmeldelse herunder.

Fangende dialoger

Hvis der er noget som podcasten er god til, så er det de naturlige og spændende dialoger mellem værten og gæsterne. Det første lytteren bliver præsenteret for er en gennemgang af gæsternes kærligheds-CV i forhold til, hvor mange knuste hjerter og kærester, de har haft i deres liv.

LÆS OGSÅ: Fascinerende fortællinger fra fortiden: 6 heftige historiepodcasts

Dernæst åbner gæsterne sig op for svære perioder fra deres kærlighedsliv. Værten formår at stille velovervejede spørgsmål til gæsterne om, hvilke følelser og tanker der følger med deres historier. Yderligere er gæsterne meget ærlige om deres fortællinger, især i afsnittet med Irina Olsen, som italesætter, hvordan det er at være pårørende til en alkoholiserede mand, man elsker.

Igennem afsnittende får lytteren mange vinkler på, hvordan kærlighed kan opstå og hvilke udfordringer, der kan slukke gnisten igen.

Nok ikke for alle

På trods af det velkendte og relaterende budskab om kærestesorger, som de fleste har oplevet, er det ikke sikkert, at 112 for knuste hjerter er til enhver lytter.

De fleste mennesker har på et tidspunkt prøvet at få deres hjerte slået i tusinde stykker. Men hvis lytteren er i et lykkeligt, fast forhold kan podcastens koncept godt virke mindre relevant og derfor mindre interessant. Medmindre man interesserer sig for kendte danskeres kærlighedsliv.

Cover af podcasten 112 for knuste hjerter
Foto: 112 for knuste hjerter/Podtail

Som lytter keder man sig ikke under et afsnit, men efter et par stykker kan man godt føle sig lidt for mæt af konceptet. Sidder man dog i en ulykkelig kærlighedssituation, kan podcasten 112 for knuste hjerter være enorm behjælpelig, da man får nogle gode råd med på vejen.

Tåkrummende elementer

112 for knuste hjerter er en gennemarbejdet podcast, hvor de produktionsmæssige elementer ikke fejler noget. Selvom formatet med dialog mellem gæsten og værten er blevet set en del gange før, benytter podcasten det på den bedste måde, den kan. Der er god lyd og fede samtaler, hvilket er, hvad en god podcast skal indeholde.

LÆS OGSÅ: 5 af de mest populære podcasts i 2021

Dog er der en risiko for, at nogle lyttere kan finde nogle elementer af podcastens episoder lidt tåkrummende. I løbet af episoderne bliver lytteren beriget med kærlighedsfakta, som ofte understreger alvoren bag et knust hjerte. Det er netop denne alvor, som kan virke lidt overflødig, hvis man er over det stadie i sit liv, hvor et break-up gør mest ondt.

Kærlighedsambulancen appellerer bare ikke til alle, da det kan virke tåkrummende på mange områder.

Fin podcast, men ikke den bedste

Når alt det er sagt, kan podcasten godt være noget for dig, som har kærlighedsproblemer. Den kan virkelig anbefales, hvis knuste hjerter og kærlighed er nogle interessante emner for dig. På det område besidder podcasten alt, hvad du har brug for.

Men hvis du er den type lytter, som bliver mættet af konceptet på ingen tid, så den nok ikke din næste dragende podcast. Og derfor giver jeg også kun podcasten 3 ud af 6 hjerter, da målgruppen er lidt begrænset, selvom det er noget alle har prøvet før.

Du kan lytte til 112 for knuste hjerter på Apple podcasts og Spotify.

Info om 112 for knuste hjerter

  • Vært: Maria Jencel
  • Skaber: LOUD
  • Antal afsnit: 20
  • Længde: Ca. 1 time og 15 minutter.
  • Land: Danmark
  • Produktionsår: 2021
  • Platforme: Apple podcasts og Spotify

LÆS OGSÅ: Top 10: De bedste lydbøger på streamingtjenesterne lige nu

LÆS OGSÅ: Top 5: De bedste true crime podcasts, der stjæler din nattesøvn

Total
1
Shares
Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You May Also Like