5 podcasts om seriemordere, du bare skal høre

Cover af podcasten På stribe
På Stribe / Foto: Podtail

Mange kan ikke få nok af at høre historier om det mørke sind, der har drevet seriemordere til grufulde handlinger.

True crime fans kan ikke få nok af seriemordere. Der er en fascination af det menneskelige sind, hvor de mørke tanker finder sted. Samtidig kan man ikke komme udenom, at der er en hungren efter flere fortællinger.

Igennem podcasts kan man få en smagsprøve på det irrationelle og opleve, at adrenalinsuset sparker ind, mens man lytter sikkert hjemme i stuen.

Herunder følger fem podcasts om seriemordere, enhver true crime fan skal høre.

Serial Killers

Serial Killers har samme præmis som Mørkeland, men taler kun handler om seriemordere. Hver mandag og torsdag fortæller værterne om nye seriemordere, hvor de træder ind i realismen, man ikke vil være en del af, men man gerne vil høre mere om.

LÆS OGSÅ: Populær true crime-serie får sin egen danske podcast

De taler både om de mest kendte tilfælde, som Ed Kemper og Ted Bundy, men også fortællinger som ikke har krydset din vej endnu. Ikke nok med at lytteren får fortalt hele forløbet bag historiens værste seriemordere, så undersøger podcasten også de psykologiske tendenser, der ligger bag metoder, valg af ofre og meget mere.

Endvidere er Serial Killers et godt bud til en true crime fan, som allerede har set og hørt de mest kendte historier og leder efter noget mere.

Du kan lytte til Serial Killers på Spotify.

The Dating Game Killer

Dating game killer podcast
The Dating Game Killer / Foto: Wondery

Denne podcast-dokumentarserie dykker ned i historien om Rodney Alcala, som dræbte mindst otte mennesker i 1970’erne. I starten lokkede han mindreårige piger ind i sin bil i et forsøg på at få dem med hjem, hvilket senere hen udviklede sig til voldtægt og drab af yngre kvinder.

Alcala er kendt for at have deltaget i et datingprogram, hvor han vandt en date med en kvinde, uden at nogen havde den fjerneste anelse om, hvem han var. Hvis de vidste det, havde han ikke været en del programmet.

LÆS OGSÅ: 3 podcasts, du skal lytte til på Podimo i foråret

Igennem 70’erne påtog Alcala sig falske identiteter, hvilket gjorde, at han kunne leve et normalt liv som en ung mand på trods af sine tidligere pædofiliske handlinger. Men facaden varede ikke længe, før hans grusomme fortid begyndte at indhente ham.

Alligevel formåede han med sine overtalelsesevner og manipulerende tendenser at undgå straf i 40 år. Det er en vild historie, hvor lytteren kommer med helt fra start. Vi følger Alcala fra han begik sit første mord til retssagen, da han i ren Ted Bundy stil var sit eget forsvar.

LÆS OGSÅ: Ukraine dag for dag: Tidligere Ekstra Bladet-chef fortæller de vigtigste nyheder hver dag

Yderligere er der blevet lavet både en dansk og engelsk version af podcasten. Så hvis du ikke bryder dig om engelske podcasts, kan den stadig være noget for dig.

Du kan lytte til The Dating Game Killer på Podimo, Spotify og Apple podcast.

Mørkeland, episode 24

cover af podcasten Mørkeland
Mørkeland / Foto: Podtail

Der er desværre ingen podcastserie om Danmarks værste seriemorder Dagmar Overby. Heldigvis har den populære true crime podcast Mørkeland taget udfordringen op i episode 24.

Fortællingen starter i 1900’erne, da Overby modtog børn fra mødre, der var nødsaget til at bortadoptere. Hun mødte altid kvinderne med åbne arme, mens hun forsikrede mødrene om, at hun nok skulle tage sig af deres børn for nogle skillinger.

Men samme dag, som hun havde modtaget et barn, dræbte hun det og afskaffede liget. I alt blev 16 børn dræbt for økonomisk profit.

LÆS OGSÅ: 3 perfekte true crime podcasts til de kolde måneder

Mørkeland fortæller historien fra da Overby modtog det første barn til 1920’erne, hvor hun endelig blev opdaget. Vi kan anbefale dig at lytte til afsnittet, da Overby mildest talt er én af de mest kølige og kyniske seriemordere, man nogensinde har hørt om i Danmarks historie. De fleste kommer nok til at vinke farvel til søvn et par dage efter at have lyttet til afsnittet.

Du kan lytte til Mørkeland, episode 24 på Podimo, Spotify og Apple podcast.

In the Dark

I podcasten In the Dark undersøger journalist Madeleine Baran i selskab med andre journalister seriemordersager. I første sæson går hun i dybden med kidnapningssagen om 11-årige Jacob Wetterling, som forsvandt i oktober 1989.

I 27 år vidste ingen, hvad der var sket med Wetterling. Men så blev menneskeknogler fundet i 2016. Baran går i dybden med selve sagens forløb til punkt og prikke, samt politiarbejdet bag den. Det skal vise sig, at politiets indsats havde stor indflydelse på, at der gik 27 år, før Wetterling blev fundet, og hans kidnapningsmand blev straffet.

LÆS OGSÅ: 5 film og serier vi savner gode podcasts om

På trods af at første sæson har nogle år på bagen, så er den helt klart et lyt værd, da produktionen og gennemgang af sagen bare spiller, som det skal.

Hvis du ender med at blive bidt af In the Dark, så findes der endnu en sæson, der formidler historien om Curtis Flowers, som blev forsøgt dømt for et mord seks gange. Begge sæsoner italesætter tidspunkter, hvor det offentlige ikke har ville os det bedste, mens en seriemorder har været på fri fod.

Du kan lytte til In the Dark på Podimo, Spotify og Apple Podcast.

På stribe

Cover af podcasten På stribe
På Stribe / Foto: Podtail

Sidst men ikke mindst er podcasten På stribe en anbefaling til true crime fans, som ikke bryder sig om engelsksprogede podcasts. Værterne Christoffer Greenfort og Andreas Illum fortæller om de værste seriemordere i historien, hvor hver detalje om deres mørke sind kommer med.

De tager lytteren med helt fra start fra seriemorderne blev født til deres dage ender. Igennem 80 episoder har de allerede fortalt om seriemorderne Dennis Rader, Jeffrey Dahmer og mange flere, så der er masser af kuldegysende indhold at tilgå. Endvidere er På stribe enorm informativ, da hver historie er ekstremt velforberedt, så du ikke går glip af noget som helst.

Hvis du finder formidlinger om seriemorders liv spændende, så er denne podcast lige noget for dig. Ikke nok med at den er detaljerig, så supplerer værterne hinanden godt igennem dialog og fællesfortælling.

Du kan lytte til På stribe på Podimo, Spotify og Apple Podcast.

LÆS OGSÅ: Kvindernes Internationale Kampdag: 5 fremragende podcasts om stærke kvinder

LÆS OGSÅ: Ny true crime-podcast går tæt på gruopvækkende opførsel

Total
26
Shares
Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You May Also Like