3 realityserier jeg elsker at hade

Foto: Paradise Hotel/Viaplay

Der findes bare realityprogrammer, som jeg alligevel ikke kan lade være med at se.

Åh, reality-TV. Der findes et hav af programmer på diverse streamingtjenester, og der er endeløse timers bedøvende underholdning gemt i en sæson.

Jeg hader dem.

Eller … jeg elsker at hade dem, for jeg ser dem stadig – mens jeg mumler surt og bander og svovler af deltagerne.

Her er tre af de reality-serier, jeg elsker at hade!

Luksusfælden

Streamingtjeneste: Viaplay
Sæsoner: 6

Foto: Luksusfælden/Viaplay

Der er et eller andet exceptionelt dragende ved Luksusfælden.

Programmet handler om helt almindelige folk, der står i gæld til halsen og har et hav af dårlige vaner – og derfor har brug for et spark i r*ven af de lidt strammundede, kloge økonomiske eksperter, der fortæller deltagerne, at de er dumme, fordi de bruger 3.000 kroner om måneden på cigaretter og slik.

Der er tudeture, underlige køb, oftest en enkelt udvandring eller noget helt tredje!

X Factor

Streamingtjeneste: TV 2 PLAY
Sæsoner: 2

Foto: X Factor/Ken Hermann_TV 2

Okay, jeg må indrømme, at jeg hader X Factor dybt og inderligt. Det er opstillet, der er sangere, der ikke ville kunne kende en ren tone, om den så dansede nøgen foran dem med en klokke i hånden, og Blachman er helt utrolig højrøvet.

Det er fuldstændigt fantastisk.

Der er drama, folk, der udstiller sig selv og deres sangevner. Man kan som seer selv sidde og sige ”uha, nej, det var ikke godt” – og så er dommerne på en eller anden måde hyggelige i deres selskab.

Man kan vel heller ikke andet end at se med, fordi man liiiige skal se, hvem der gik videre …

Paradise Hotel

Streamingtjeneste: Viaplay
Sæsoner: 5

Foto: Paradise Hotel/Viaplay

Intriger. Drama. Alkohol. Bagende sol. Meget lidt tøj og kameraer på deltagerne 24/7. Det er opskriften på Paradise Hotel, som til stadighed er en af de allerstørste, danske realityprogrammer, der stadig er kørende.

Jeg hader hvor meget, jeg elsker det.

Jeg fatter ikke, hvad ”spillet” er, jeg forstår heller ikke 90 % af skænderierne, eller hvorfor den ene stikker den anden metaforisk set i ryggen, men det er hamrende sjovt at følge med i – især når bølgerne går højt, og ordsprogene ikke altid ringer helt rigtigt.

LÆS OGSÅ: 5 glemte glimt fra X Factor-scenen

Derudover er der sgu et eller andet over at se en bunke storsvedende mænd i jakkesæt stå og skændes småligt hver uge henover en parceremoni.

Andre, nævneværdige realityprogrammer

Love is Blind
Netflix

Årgang 0
TV2 Play

Forsidefruerne
Viaplay

For Lækker til Love
Viaplay

Mit Plastikmareridt
Viaplay

RuPauls Drag Race
Netflix

LÆS OGSÅ: 30 podcasts du bør høre: Din guide til den uendelige podcast jungle

Total
17
Shares
Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *