3 podcasts til dine tømmermænd

Cover af podcasten Dårligdommerne
Foto: Dårligdommerne/Podtail

Når man har tømmermænd, er det svært at distrahere sig selv fra ens lidelser. Vi har derfor samlet tre podcasts, du skal høre, så du kan komme igennem dagen.

Hvis der er noget, alle har prøvet, er det morgenen efter en bytur.

Tømmermændene rammer én minuttet, man vågner, hvor både hovedpine og grubler i maven følger med. Man forsøger at finde midler, som kan hjælpe én ud af de selvforskyldte pinsler, men det er ikke altid så nemt.

LÆS OGSÅ: Top 5: Podcasts du kan lytte til i en travl hverdag

Heldigvis er du ikke helt fortabt, hvis den sædvandlige kur mod tømmermænd ikke virker. Vi har nemlig samlet tre bud på, hvad du skal høre af podcasts, så du kan distrahere dine tømmermænd væk.

Den grå side

Hvis der er noget, som kan få én på andre tanker, er det at grine. Podcasten Den grå side befinder sig i det morsomme hjørne, hvor mandehørm, sex og humoristiske tider er i spil.

Værten Søren Rasted (Aqua) går tilbage i tiden, hvor han finder gammelt amatørporno frem fra Ugens Rapport blade. Det bedste af det hele er, at han gør det i selskab med andre kendte danskere, hvor de læser tåkrummende pornohistorier op for hinanden.

LÆS OGSÅ: Anmeldelse: Der er plads til forbedringer i ‘Mens vi strikker’

Ikke nok med at Den grå side er utrolig underholdende, så behøver man ikke at bruge sine sidste hjerneceller på andet end amatør porno og morsomme momenter.

Derudover er der en del afsnit tilgængelige lige nu, så der er en masse indhold at tage fat i. Dog anbefales alle afsnittende med Nikolaj Stockholm varmt herfra. Så sæt dig ned og nyd en oase af frække kommentarer og underholdende øjeblikke, mens du griner din hovedpine væk.

Du kan høre Den grå side på Apple podcast og Spotify.

Dårligdommerne

Dårligdommerne er en podcast, hvor værterne Jacob Hinchely, Christopher Andersen og Troels Møller taler om dårlige danske film. Umiddelbart kan man tænke, at det er en typisk formel dialog om films kvaliteter, men det er ikke tilfældet her.

Ærligt talt så river de værkerne fra hinanden, hvor de kritiserer hvert punkt i filmen, som fortjener en omgang verbale tæsk. De taler om ringe replikker, dårlige plots og alt det, de ikke forstår. Hvis du alligevel sidder og bobler, kan du lige så godt høre tre passionerede mænd tale om dårlige film, som du helt klart kender til eller endda har set før.

LÆS OGSÅ: Et limbo mellem to shows: Anders Matthesen sparker kreativiteten i gang med ny podcast

Det skal nævnes, at værterne ikke altid er enige, hvilket skaber de fedeste dialoger, hvor de diskuterer på livet løs. Afsnittene varer mellem 50 minutter til 1,5 time, så du kan blot læne dig tilbage og blive underholdt af værternes synspunkter, mens de rister danske værker.

Du kan høre Dårligdommerne på Podimo og Apple podcast.

I spent a day with…

Hvis det grubler for meget i maven, når du griner, så er der også mulighed for at pleje dine tømmermænd på anden vis. I spent a day with… er baseret på et populært show fra Youtube, hvor værten Anthony Padilla inviterer gæster ind til at fortælle deres livshistorie.

Podcastens formål er at frembringe sandheden om misforståede og underrepræsenterede grupper af personer, hvilket bliver gjort gennem grundige interviews. Der tales om alt fra ældre kultmedlemmer og ulykker til sexrelaterede professioner og psykiske lidelser.

LÆS OGSÅ: Anmeldelse: ‘En helvedes fortid’ er en hudløs ærlig fortælling

Som lytter kan man opleve fede dialoger om fænomener, man altid har undret sig over, aldrig har kendt til e.l. Man kan vel lige så godt udvide sin horisont, når man alligevel betaler for gårdagens skavanker.

Hvis du ovenikøbet ikke orker at høre længere podcastepisoder, så er I spent a day with… lige noget for dig. En episode varer kun 25 minutter, hvilket gør, at ens koncentration ikke skal anstrenges for at følge med, når man rammer dagen derpå.

Du kan høre I spent a day with… på Apple Podcast.

LÆS OGSÅ: Fra hygge i strikkeskuret til samfundets mørkeste afkroge: De nyeste og mest populære podcasts på Podimo

LÆS OGSÅ: Anmeldelse: De Mystiske Dyr er en underholdende podcast for personer i alle aldre

Total
7
Shares
Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You May Also Like